Brugerroller hjælper dig med at administrere, hvad personer i dit team har adgang til. Der er tre tilgængelige brugerroller i et team: administrator, medlem (kun på Business-abonnement) og gæst.
Administrator
Når du opretter et team, gøres du automatisk til administrator. Du kan også opgradere teammedlemmer til administratorer. På det gratis team-abonnement bliver alle, der er inviteret til teamet, som standard gjort til administrator. Du kan kun ændre dette ved at opgradere til Business.
Som administrator har du fuld adgang og kontrol over teamet og kan:
- ✅ Gennemse, forhåndsvise og deltage i alle synlige projekter i teamet
- ✅ Oprette nye projekter i teamet
- ✅ Invitere eller fjerne personer til/fra teamet
- ✅ Opdatere personers rolle i teamet
- ✅ Administrere gæster
- ✅ Opdatere indstillingerne for hele teamet
- ✅ Slette teamet permanent
- ✅ Administrere teamets fakturering
- ✅ Har ejerskab over de data, der tilføjes i teamarbejdsrummet
Medlem
Som medlem kan du samarbejde med hele teamet, men din adgang til overordnede indstillinger er begrænset:
- ✅ Gennemse, forhåndsvise og deltage i alle synlige projekter i teamet
- ✅ Oprette nye projekter i teamet
- ✅ Invitere personer til teamet
- ❌ Fjerne personer fra teamet
- ❌ Opdatere andre personers rolle i teamet
- ❌ Administrere gæster
- ❌ Opdatere indstillingerne for hele teamet
- ❌ Slette teamet permanent
- ❌ Styre teamets fakturering
- ❌ Har ejerskab over de data, der tilføjes i teamarbejdsrummet
Bemærk
Medlemsrollen er kun tilgængelig på Business-abonnementet. På det gratis team-abonnement gøres enhver, der inviteres til teamet, automatisk til administrator.
Gæst
En gæst er en person uden for teamet, som er inviteret til et bestemt projekt. Gæster er gratis og vises ikke på fakturaen.
Som gæst har du kun adgang til de projekter, du er inviteret til, og du kan ikke gøre noget af følgende:
- ❌ Gennemse, forhåndsvise og deltage i alle synlige projekter i teamet
- ❌ Oprette nye projekter i teamet
- ❌ Invitere eller fjerne personer til/fra teamet
- ❌ Opdatere andre personers rolle i teamet
- ❌ Administrere andre gæster
- ❌ Opdatere indstillingerne for hele teamet
- ❌ Slette teamet permanent
- ❌ Styre teamets fakturering
- ❌ Har ejerskab over de data, der tilføjes i teamarbejdsrummet
Inviter en gæst til et projekt
- Log ind på din Todoist-konto på https://todoist.com/app/.
- Åbn det projekt, som du vil dele med en gæst i dit team.
- Klik på Del ikonet øverst til højre.
- Indtast personens e-mailadresse.
- Klik på rollemenuen, og vælg Gæst.
- Klik på Inviter.
Funktioner kun til administratorer
Som administrator har du eksklusiv adgang til følgende funktioner:
- Klik på dit team i sidebjælken.
- Klik på Inviter medlemmer øverst til højre.
- Find personen, du ønsker at fjerne.
- Klik på rollen til højre for deres navn.
- Klik på Fjern fra team.
- Klik på dit team i sidebjælken.
- Vælg Inviter medlemmer øverst til højre. En liste over teammedlemmer vil blive vist.
- Klik på rollemenuen og vælg den passende rolle (Medlem eller Administrator).
Bemærk
Medlemsrollen kan ikke ændres til gæsterollen, da medlemmer er en del af hele teamet, og gæster kun har adgang til specifikke projekter. For at opnå dette skal du først fjerne et medlem fra teamet (Indstillinger for Medlemmer) for at fjerne vedkommendes adgang til dit team, og derefter invitere personen som en gæst til specifikke projekter.
Administrer gæsteadgang fra medlemsindstillingerne. Du kan opgradere en gæst til et medlem eller fjerne vedkommende fra projekter i dit team.
Gæsteadgang er som standard slået til, men du kan slå det fra:
- Klik på dit team i sidebjælken.
- Klik på Indstillinger øverst til højre.
- Slå Forbyd eksterne gæster til.
Kontakt os
Hvis du har problemer med roller eller tilladelser i teamet, bedes du kontakte os. Vi - Dermot, Galina, Marco eller et af vores andre 14 teammedlemmer - ser frem til at give en hånd med!